Forordningen om den europæiske digitale identitet (EUDI)

Den nye forordning om fastlæggelse af en ramme for en europæisk digital identitet bygger påforordningen fra2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked  (eIDAS-forordningen). 

I henhold til eIDAS-forordningen kan EU-medlemsstaterne på frivillig basis anmelde nationale elektroniske identifikationsordninger, som andre medlemsstater derefter er forpligtet til at anerkende. Anerkendelsen af anmeldt elektronisk identifikation blev obligatorisk i 2018. Der var dog ikke noget krav om, at medlemsstaterne skulle udvikle en national elektronisk identifikation. Interoperabilitet blev kun opnået ved at gennemføre en interoperabilitetsoverbygning, der forbinder de forskellige identitetssystemer, som var udsat for tekniske problemer. Dette har ført til uoverensstemmelser mellem landene og forhindret udvidelsen til private digitale tjenester.

Den nye forordning afhjælper manglerne ved eIDAS ved at forbedre effektiviteten af den nuværende ramme for digital identitet og udvide dens fordele til den private sektor. Medlemsstaterne vil få mandat til at tilbyde borgere og virksomheder digitale tegnebøger, som kan forbinde deres nationale digitale identiteter med bevis for andre personlige egenskaber såsom kørekort, eksamensbeviser og bankkonti. Disse tegnebøger kan udstedes af enten offentlige myndigheder eller anerkendte private enheder. Målet er at give europæerne fuld kontrol over deres data, samtidig med at de får adgang til onlinetjenester, og dermed fjerne unødvendig datadeling. Tjenesteudbydere, der er retligt forpligtet til utvetydigt at identificere deres kunder, vil være forpligtet til at acceptere tegnebogen til autentifikation.

EU's digitale ID-tegnebøger vil bygge på nationale systemer, der allerede findes i nogle medlemsstater. I den nye forordning fastsættes det, at medlemsstaterne fortsat skal oplyse om digitaleidentiteter. Den europæiske digitale ID-tegnebog bygger på dette grundlag og udvider funktionaliteten og anvendeligheden af nationale eID'er og sikrer gensidig anerkendelse af nationale tegnebøger i de øvrige medlemsstater. 

Det vil også fremme en harmoniseret sikkerhedstilgang, der letter udbredt accept af digitale identiteter i hele EU. Denne tilgang vil være hjørnestenen i forordningen og give både borgere og onlinetjenesteudbydere en fælles teknisk arkitektur, referenceramme og standarder. Denne harmonisering sikrer anerkendelse og accept af digitale identitetsløsninger i hele EU og fremmer tillid og interoperabilitet.

I overensstemmelse med den eksisterende lovgivning om cybersikkerhed kræver forordningen overholdelse af cybersikkerhedskrav, hvilket styrker tilliden til digitale identitetsløsninger. Desuden gør det det muligt for offentlige organer at udstede elektroniske attesteringer, hvilket fremmer den paneuropæiske anerkendelse af legitimationsoplysninger i elektronisk form, samtidig med at databeskyttelse prioriteres.

Ud over blot identifikation vil forordningen udvide anvendelsesområdet for tillidstjenester til at omfatte registrering af elektroniske data i en elektronisk hovedbog, forvaltning af elektroniske fjernsignaturer og oprettelsesenheder eller elektroniske seglgenereringsenheder på afstand.

Borgere og virksomheder:

1. Brugerkontrol: Borgerne vil have beføjelse til at vælge, hvilke aspekter af deres identitet og data de deler med tredjeparter, hvilket sikrer privatlivets fred og kontrol over personoplysninger.
2. Udbredt anvendelighed: EU's digitale ID-tegnebøger vil være tilgængelige i hele EU med henblik på adgang til offentlige og private digitale tjenester, hvilket vil gøre onlineinteraktionen mere gnidningsløs og effektiv.
3. Gennemsigtighed og sikkerhed: EU's digitale tegnebøger vil være open source-licenserede, hvilket sikrer gennemsigtighed og sikkerhed. Brugere vil blive forsikret om, at deres data håndteres sikkert, med foranstaltninger på plads for at forhindre misbrug eller ulovlig sporing.
4. Brugervenlighed: Tegnebøgerne vil tilbyde en brugervenlig grænseflade, der giver enkeltpersoner mulighed for nemt at styre deres digitale identiteter og adgangstjenester. Det vil være gratis at oprette kvalificerede e-signaturer til ikke-erhvervsmæssig brug, hvilket øger tilgængeligheden.
5. Glat onboarding: Borgerne vil kunne anvende nationale eID-ordninger til at registrere sig i tegnebøgerne og dermed sikre en gnidningsløs overgang til digital identitetsforvaltning.

a) Regeringer:

1. Forbedret adgang til digitale tjenester: Tegnebøgerne kan strømline processen med identitetskontrol og gøre det lettere for borgerne at få adgang til offentlige tjenester online og fremme udbredelsen.
2. Forbedre forebyggelsen af svig: Ved at tilvejebringe et sikkert og verificerbart identitetsmiddel kan det bidrage til at reducere identitetstyveri og dermed besvigelser i forbindelse med offentlige tjenester.
3. Forbedrer sikkerheden: Den generelle sikkerhed for borgernes data vil blive forbedret, og risikoen for brud vil blive reduceret.

b) Udbydere af digitale tjenester:

1. Forbedre sikkerheden og privatlivets fred: Tegnebøgerne kan reducere risikoen forbundet med ansvar for traditionelle autentificeringsmetoder.
2. Reducer omkostningerne ved autentificering: Tegnebøgerne kan sænke de omkostninger, der er forbundet med identitetskontrolprocesser, ved at forenkle og automatisere dem.
3. Undgå at være afhængig af konkurrerende store platforme: Tjenesteudbyderne vil være mindre afhængige af identitetstjenester med uklar brug af de indhentede brugerdata.

c) Samfundet:

1. Øgede onlinetransaktioner: Med lettere og mere sikker verifikation kan folk være mere tilbøjelige til at engagere sig i onlinetransaktioner.
2. Nye forretningsmuligheder: Indførelsen af ID-tegnebøger kan anspore til innovation og føre til nye tjenester og produkter.
3. Ressourceomfordeling: Ressourcer, der tidligere var afsat til manuelle verifikationsprocesser, kan omdirigeres til mere produktive anvendelser.
4. Økonomisk vækst: Overordnet set kan større indførelse af onlinetransaktioner, nye forretningsmuligheder og en forbedret ressourceallokering bidrage til den overordnede økonomiske stabilitet og vækst.

Indførelsen af europæiske digitale ID-tegnebøger vil markere en vigtig milepæl i Europas digitaliseringsrejse. Samlet set udgør disse aspekter en solid ramme for en europæisk digital identitet, der sikrer universel adgang, pålidelighed, sikkerhed og interoperabilitet i hele Den Europæiske Union.

Forordning (EU) 2024/1183 om oprettelse af en europæisk ramme for digital identitet er trådt i kraft. Rammen giver medlemsstaterne mandat til at stille EU's digitale ID-tegnebøger (eID-tegnebøger) til rådighed for borgerne senest 24 måneder efter vedtagelsen af gennemførelsesretsakterne. De fem gennemførelsesretsakter blev vedtaget den 28. november 2024 og fastsætter reglerne for de centrale funktioner og certificeringen af eID-tegnebøgerne. Retsakterne er baseret på krav og specifikationer, der er udviklet til EU's digitale identitetsværktøjskasse, og sikrer en ensartet gennemførelse af tegnebøger i hele Europa.

Der er storstilede pilotprojekteri gang for at teste tekniske specifikationer og softwareprototyper for EU's digitale ID-tegnebog på tværs af forskellige sektorer i flere europæiske lande. Disse pilotprojekter har til formål at vurdere tegnebogens anvendelighed i scenarier såsom adgang til offentlige tjenester, åbning af bankkonti og fremme af sikre onlinebetalinger med deltagelse af private virksomheder og offentlige myndigheder på tværs af medlemsstaterne, Norge, Island og Ukraine.